OVERGÅRD
OVERGÅRD
Torpvej 35
DK 9640 Farsø
LOGI I FORBINDELSE MED RETREAT-KURSER PÅ TORP LOUNS
Som deltager på Vækstcenterets retreat-kurser på Louns, indkvarteres mellem 9-12 deltagere på Overgård, et veletableret retreatsted og nærmeste nabo til Torp Louns, hvor undervisningen finder sted.
I forbindelse med Vækstcenter fondens retreatkurser på Torp Louns, har Overgård i en årrække stået for logi til retreatdeltagere, både under de superviserede 3mdr retreats med Jes om foråret og de kortere retreats om efteråret (Helen, Hanneli og Karsten). Fra 2023 har Vækstcenter fonden indgået en fast lejeaftale med Overgård fonden, og står derfor nu for al administration og praktik i forbindelse med retreat-logi på Overgård.
På denne side, finder du både konkret information om de forskellige bo-enheder, samt praktiske forhold omkring ophold på Overgård fx. energiforbrug.
UDVIDET OPHOLD I PERIODER MELLEM DE KORTERE RETREATS (efterårs perioden)
I mellemperioden tilbydes retreatdeltagere mulighed for ekstra dage på Overgård inden/efter ens retreat (min 5 dage).
En særskilt mail med dette tilbud sendes ud fra Vækstcenterets kontor, i et samarbejde med retreatunderviserene.
Bookning og betaling administreres via kontoret.
BOENHEDER
Østcellen, Fjordlejligheden og de to skurvogne er alle med fjordudsigt. For beboere i stuehuset, er der dedikerede siddepladser udendørs med udsigt over bredningen.
STUEHUSET
Sydværelset (stueetagen)
Køkken og stue i stuehusets underetage deles af Sydværelset og Skovskurvogn. Der er fryser i laden.
Badeværelset i underetagen deles af Sydværelset, Storskurvogn og Skovkurvognen.
Stuen er tilgængelig for brugen af biblioteket under arbejdstimen (typisk 15-16) eller efter aftale.
Vestværelset, Kvistværelse og Østværelset (1. sal)
Værelserne på 1. sal i stuehuset deler køkken og bad på 1. sal.
Fryser i depotrummet på 1. sal.
SKURVOGNE
Storskurvogn
Skovskurvogn
Storskurvognen har eget køkken inkl. fryser.
Der er elvarme, brændeovn og rindende vand i begge skurvogne.
LADEN
Østcellen
Fjordlejlighed (plads til 3 personer, velegnet for par),
Både Østcellen og Fjordlejligheden har eget køkken og bad og fryser.
PRAKTISK
Linned
Sengelinned og håndklæder skal tages med hjemmefra.
Indhold i bo-enheder
Du kan i det store hele regne med, at boenhederne er udstyret, som forventeligt i et sommerhus. Der er undtagelser i de to skurvogne. Der er seng, to forskellige stole, flere lamper, klædeskab (undtaget de to skurvogne), plaider og puder. Viskestykker og klude findes i alle boenheder (nyvaskede klude og viskestykker opbevares i bryggerset i hovedhuset).
Køkken
Der er alt i tallerkener, krus, kopper, skåle, fade, kander, gryder, pander. Der er vægt, rivejern, si, dåseåbner, proptrækker og hvidløgspresser. Der er enkelte bageforme på Overgaard, så medbring din egen, hvis du vil være sikker. Af elektriske apparater er der: mikrobølgeovn, brødrister, min. to kogeblus (undtaget Storskurvognen), stavblender, elkedel. Der er opvaskemaskiner i fjordlejligheden og i køkkenet i stueetage i stuehuset.
Indkøb
Alle boenheder har adgang til fryser.
Det er muligt at få varer leveret direkte til døren fra nemlig.com. Bestilling sker online.
I køkkenerne tilstræber vi, at basisvarer, såsom rengøringsmidler, opvaskesæbe, håndsæbe, opvaskemaskinesæbe, toiletpapir, køkkenrulle, forefindes.
Nyanskaffelser til Overgård skal godkendes af bestyrelsen og skal så vidt mulig undgås mens man er på retreat.
Nøgler
Alle boenheder kan aflåses, Ved afrejse skal alle enheder være ulåst.
Rengøring
Det er vigtigt at gøre grundigt rent inden afrejse.
Der hænger vejledning i alle boenheder.
Postadressen:
Dit navn
c/o Overgård
Torpvej 35
DK 9640 Farsø
ENERGIFORBRUG
Brænde er gratis.
El-forbrug
I forbindelse med de høje energipriser, udarbejdes energianvisninger for de enkelte bo-enheder, med henblik på at minimere strømforbruget.
Derfor heller ingen ladning af el-biler på Overgaard.
Ladestander el-biler
Der findes en ladestander til elbiler på Langhusets parkeringsplads. I forbindelse med undervisningsdage vil man kunne lade sin elbil op dér. Kort til brug ved ladningen findes i Langhusets køkken, der betales med mobilepay. For nærmere information vil man kunne spørge reteatmedhjælpere.
VICEVÆRT
Under retreat-opholdet, er der en fast vicevært på Overgård som selv sidder i retreat og passer stedet (august-september-oktober).
Denne person vil agere både som vicevært og ’vært’ for kursister (tjekke rum, praktisk info mv) hjælpe til rette og følge op det praktiske, fx vejledning ved den afsluttende rengøring.
Viceværten følger op eventuelle akutte problemer med vand, varme, el, mv. efter aftale med Overgård fonden.
AFFALDSSORTERING
Vi affaldssorterer:
- grønt husholdningsaffald lægges i vores egne kompostbeholdere, som står nordvest for hovedhuset.
- pap, metal, glas, papir, hård plast har sine egne containere ved indkørslen
- farligt affald, batterier, elpærer osv samt blød plast samles i fryserummet i nordlængen
- øvrigt husholdningsaffald lægges i container ved indkørslen
- haveaffald (grene, afklip mv) aflæsses over skrænten ved de høje træer på skrænten.
Du kan se vejledning i affaldssortering, datoer for tømning af affaldscontainerne samt datoer for storskrald på www.renovest.dk
SUPERVISEREDE 3 MÅNEDERS RETREATS | april-mai-juni
Fælles arbejde
Som en del af den fælles retreat-rytme, lægges op til en times tid dagligt vedligehold og havearbejde.
Afregning for opholdet (3 mdr retreat)
Priserne følger Overgårds venners forenings faste rater.
Se oversigt med priser de ulige enheder. Hertil kommer betaling for evt. tøjvask/tørretromle.
Stuehus oppe/nede: 8.410 (incl el)
Skurvogne: 7.860 (+el)
Fjordlejligehed 2 personer: 20.965 (+el)
Vestcelle / østcelle: 13540 (+el)
Afregning inkl elforbrug og tøjvask, sker med Vækstcenterets kontor efter endt ophold.
FONDEN OVERGÅRD
Overgård er ejet af en almennyttig fond, Fonden Overgård. Fonden Overgård oprettede i sin tid foreningen Overgårds Venner til at drive Overgård. Om Overgårds Venner hedder det fra foreningens vedtægter: "Foreningens formål er at forestå driften og udlejningen af retreatfaciliteter på Overgård til hjælp for mennesker, som ønsker at fordybe deres spirituelle praksis gennem meditation."