Spiritualitet i vor tid

300,00 DKK inkl. moms

Jens-Erik Risom

Beskrivelse

Af Jens-Erik Risom

Spiritualitet i vor tid er den første samlede fremstilling af Vækstcenter pædagogikken, en udviklingsmetode, som er blevet udviklet og grundigt efterprøvet siden 1982.
Bogen kan læses som en fortælling, der søger at afdække nogle af de skjulte forhold,et helt almindeligt menneskeliv er forbundet med.
Fortællingen er også en beretning om en art mysterieskole som i 1980’erne voksede frem på Vækstcenteret på den jyske højderyg. Her har i bogstavlig forstand tusindvis af kursister og ca. firs fastboende intensivt fulgt undervisningen i den kontemplative pædagogik og hver på deres måde forsøgt at implementere praktikkerne og deres virkninger i deres personlige og for nogles vedkommende også faglige tilværelse.

Bagsidetekst

“Hvad er spiritualitet?”
Hvad er bevidsthed og hvor kommer den fra?
Findes der redskaber til selvregulering og indre balance?
Er menneskelig bevidst udvikling mulig?
Vil meditation og bøn kunne gøre en forskel?

Disse og mange andre spørgsmål ligger til grund for bogens anliggende: at skitsere en moderne spirituel udviklingsvej for en tid og en verden i forandring. Baseret på Jes Bertelsens kortlægninger og forslag til indre øvelser og kontemplationer giver bogen anvisninger på, hvad man selv kan gøre i en bevidst udviklingsproces. Og den skitserer et verdensbillede og et livssyn som et alternativ til den materialisme og egoisme, der har bragt planeten på kanten af en afgrund. Ikke mindst løftes sløret for, hvad der ligger bag den almindelige bevidsthed: mysteriet ved at være menneske og en del af en større helhed.

Indblik Bøger – Vækstcenterets forlag, oktober 2020, hæftet, 240 sider

Yderligere information

Vægt 0.700 kg