English 
Beskrivelse
Af Mester Eckehart
Eckehart regnes blandt de alder største af vestens mystikere, med åbenlyse fællestræk til andre såkaldte “non-duale” mystikere i både øst og vest. Han nåede en høj position indenfor dominikanerordenen og var populær som prædikant. Imidlertid blev han i 1329 – to år efter sin død – dømt som kætter. Han blev derfor næsten glemt og hans arbejde (og ikke mindst prædikener nedskrevet af hans tilhørere) er først i nyere tid igen blevet kendt.
Den tyske dominikanermunk og mystiker Mester Eckehart (ca. 1260–1327) vejleder mennesker i at realisere deres naturlige bestemmelse: enheden med Gud. ”Man skal ikke give sig tilfreds med en tænkt Gud – når tanken forgår, forgår også Gud. Men man skal have Gud i sit væsen.”
Mester Eckehart formulerer sig oftest i et kristent sprog, men hans beskrivelse af den mystiske erfaring er universel, når han f.eks. taler om ‘urgrunden’: »…thi hin urgrund er den rene stilhed, der forbliver ubevægelig i sig selv, og ved denne ubevægelighed bevæges alle ting.«
Mester Eckehart har da også inspireret utallige lærere fra forskellige religiøse og spirituelle traditioner, heriblandt den katolske munk Thomas Merton, zen-mesteren D.T. Suzuki, Rudolf Steiner og Eckhart Tolle. »Det nu, hvor Gud skabte det første menneske, det nu, hvor det sidste menneske skal dø, og det nu, hvor jeg taler her, er alle ét hos Gud og er kun et eneste samtidigt nu.«
Visdomsbøgerne – 1983, hæftet, 120 sider
