Beskrivelse
Af Chökyi Nyima
»Formålet med denne bog er at opmuntre til forsoning med livet og tage dens belæringer om ærlighed, venlighed og mod til hjertet. Når vi omsætter vejledningerne i bogen til praksis, bliver vi en del af en lang, ubrudt kæde af lærere og elever, for hvem buddha-dharmaen har været brugbar for omskiftelserne i deres almindelige tilværelse. Og vi kan, nøjagtig ligesom dem, forsone os med vores ego og opdage visdomssindet« (fra forfatterens forord).
Denne håndbog i buddhistisk filosofi og praktisk indsigt er banebrydende. Den tibetanske lærer Chökyi Nyima Rinpoche indkredser selve kernen i buddhismen: Hvad er sindets natur? Hvad ser man, når man i nogle minutter slipper alt, slapper fuldstændig af og bare er? Chökyi Nyima beskriver buddhismens inderste mening levende og klart, som kun en meditationsmester med egen erfaring kan gøre det.
Klim – 2005, hæfte, 221 sider