Beskrivelse
Af Johannes Jørgensen
Frans af Assisi – en uudgrundelig kilde til kristen inspiration og fascination.
Købmandssønnen så ikke megen rigdom i materielle goder og besluttede tidligt at vie sit liv til at pleje de fattige og syge. Han var en rig købmandssøn i det trettende århundredes Italien, og allerede i sin ungdom indså han det verdslige livs tomhed og forlod sit fædrene hjem for at leve i evangelisk fattigdom, pleje de syge og hjælpe de fattige.
Efter en Kristusvision, hvor Frelseren byder ham at genrejse sin kirke, begynder han sin missionsgerning og drager med sine disciple ud over landet. For Frans er fattigdom navnet på den ikke-tilknytning til verden, som er nødvendig på den åndelige vej. Han genrejser middelalderkirken i den forstand, at han sætter dette over alt andet – magt, velstand og lidenskaber – og demonstrerer det i sit liv. Franciskaner ordenen er indstiftet af ham. Det er forfatterens smukkeste bog, og efter sigende den bedste der er skrevet om Frans af Assisi.
Johannes Jørgensen blev berømt for denne bog, der så fint indrammer personen Frans, men også Jørgensens kærlighed til ham. Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i det katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdrift og higen efter Gud og evigheden.
Lindhardt og Ringhof, hæftet, 344 sider