KURSER og RETREATS efterår 2023
Det er en glæde at kunne byde velkommen til forsatte og nye kurser og retreats på Vækstcenteret og ved Limfjorden.
Kurser og retreats afholdes af Vækstcenterets faste undervisere samt af vekslende gæstelærere – alle med mangeårig erfaring og træning bag sig. Ud fra centerets pædagogiske grundlag tegner kurserne tilsammen et program med mulighed for inspiration og træning på flere niveauer.
Vi kan med glæde fortælle at Jes Bertelsen fortsætter rækken af de streamede undervisninger – Veje mod det inderste – som er åbne for alle interesserede. Den 28. oktober kommer en del 2 af den seneste streaming i april som tematiserede ’tippingpoints’. Nye deltagere kan ved tilmelding få adgang til lydoptagelsen fra denne foregående del 1. Her anvises blandt andet et par enkle øvelser som forberedelse til næste gang.
Vi er også glade for igen at kunne byde velkommen til Saki Santorelli der følger sin tidligere undervisning op med et nyt kursus, The Ruby, samt et stilhedsretreat, Awakening and Opening the Heart.
Noget særligt er det altid at kunne ønske vores træningsgrupper for unge velkommen på Vækstcenteret. Til efteråret går det igangværende ungdomsforløb ind i sit tredje år. Vi ser frem til at de igen indtager gårdspladsen og Store Sal, den 11. november.
Hjertelig velkommen til Vækstcenteret!
KURSUSKALENDER med kurser og retreats for efterår & vinter 2023/24 >>
Da Vækstcenteret til tider modtager mange gæster og kursister, er det vores erfaring at man mest ubesværet finder logi hvis man har søgt det i god tid. Man kan finde forskellige muligheder under LOGI >>
Træningen på Vækstcenteret kan være intens. I undervisningen lægges der vægt på selvansvarlighed og på, at jordforbindelsen er i orden. Man skal være i rimelig god balance for at tilmelde sig et kursus, og som altid beder vi alle, som deltager i undervisningen, om selv at tage ansvaret for, hvad de måtte erfare.