It´s time to go into the dark
where the night has eyes
to recognize its own.
There you can be sure you are not beyond love…….
David Whyte, fra Sweet Darkness
Det at være samme i stilhed uden tale, kan vække følelsen af samhørighed dybt indefra.
Tid til langsomhed, kan åbne forbindelsen til åndedræt til sanser og følelse.
Opdage skjulte eller glemte indre landskaber.
Opmærksomhed hvilende indad med dybde og intimitet,
– nær hjertet støttet i det fælles.
Dit eget indre viser vej.
Beslutning og intention om at afsætte tid til at skabe et rum sammen, hvori kvaliteten af nærvær kan vokse og forankres i kroppen, i åndedrættet og i en fælles grundpuls.
Disse dage kan give inspiration, rammer og redskaber til at kunnet sidde i kortere retreats på egen hånd med Vækstcenterets pædagogik og erfaring i ryggen.
Dagene vil forløbe i stilhed, med undtagelse af den session vi har om formiddagen, med et tema og plads til spørgsmål.
De siddende meditationsperioder er oftest på 30 min, hvorefter vi vil skifte til følgende:
- Yoga og indre øvelser
- Andre former for fordybet meditativ bevægelsespraksis.
- Gående meditationer i forskellige former.
Hver formiddag vil der være ca. halvanden times gruppesession med et tema:
Eksempler på temaer:
- Gennemgang af indre øvelser.
- Åndedrættet, øvelser og instruktioner.
- Forslag til hvordan du arbejde med følelser/emotioner på puden.
- Viden om og regulering af energi- og nervesystem.
- Hjertesans og tillidsrum.
De temaer, der måtte være naturlige at belyse i gruppen vil blive valgt.
Der vil være dialog og spørgsmål i forbindelse med dagens tema.
I løbet af dagene vil der være mulighed for korte individuelle udvekslinger.
Tjek ind i ca.10 min med hver enkelt deltager.
Dagsrytmen er således:
7.00 – 9.00 Bevægelse og meditation.
9.00 – 10.00 Morgenmad
10.30 – 13.00 Meditation og tema
13.30 – 15-30 Frokost, gåtur og hvile.
15.30 – 18.30 Meditation
19.00 – 20.30 Aftensmad
20.30 – ca. 21.30 Aften meditation.
Vi spiser alle måltider sammen i stilhed. Maden vil være enkel.
Vi vil i fællesskab være med til at forberede maden undervejs.
Overnatning skal foregå i Nr. Snede.
-
Pris:DKK 4.250 / Studiepris: DKK 2.975
-
Forplejningspris:DKK 800
-
Dato:31/01/2023 kl. 19:00 - 05/02/2023 kl. 14:00
-
Underviser:Hannah Jakobsen
-
Kursussted:Solbakkevej 15, Vækstcenteret