Vejen Ind er vores ”hjertelig velkommen til Vækstcenteret”. Det er et introduktionskursus for dig som ønsker at begynde eller styrke en meditativ praksis.
Kurset giver en levende indføring i Vækstcenterets pædagogik og meditative praksistradition.
Du vil blive introduceret til grundøvelser og indstillinger, som kan danne et stabilt fundament for en meditationspraksis, der kan integreres i hverdagen til glæde og gavn for dig selv og andre.
Vi vil berøre fem hovedveje til meditativ fordybelse, herunder bevidsthed om kroppen, åndedrættet, de empatiske hjertefølelser, den naturlige kreativitet samt det mentale rum hvori tanker kan iagttages og stilhed opleves.
Gennem forskellige øvelser vil vi invitere til at afspænde krop og sind, stabilisere og forankre nærværet samt fordybe kontakten til hjertet.
Dagene vil foregå i vekselvirkning mellem meditation og indre øvelser, kropsarbejde, dans og bevægelse samt kontemplative refleksioner. Der vil også være god plads til spørgsmål, dialog og fælles udveksling.
Intentionen med kurset er således at give dig perspektiver, redskaber og erfaringer, som fremadrettet vil kunne danne grundlag for en meditationspraksis i din hverdag, og som kan støtte dig i at lade nærværets ressourcer og kvaliteter komme til udtryk i mødet med livet og verden omkring dig.
Tilmelding
Du skal være logget ind på din brugerkonto for at kunne tilmelde dig dette kursus. Hvis du ikke har en brugerkonto på siden endnu, kan du oprette en gratis.
-
Pris:DKK 3.000 / Studiepris: DKK 2.000
-
Forplejningspris:DKK 495
-
Dato:04/02/2027 kl. 19:30 - 07/02/2027 kl. 13:00
-
Undervisere:Jacob Piet, Maria Rose Dybvad
-
Kursussted:Gule sal, Vækstcenteret
Undervisere:
Certificeret til at varetage undervisning og uddannelse i MBSR gennem træning af Jon Kabat-Zinn og Saki Santorelli. Ansat ved Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet, siden 2013. Er fastboende på Vækstcenteret og har modtaget praksisvejledning af Jes Bertelsen siden 2005.