UNGDOM OG MEDITATIV PRAKSIS 5+6

Et fortsættende kursusforløb over to weekends for yngre mennesker mellem 18 og 35 år

Disse to weekender er en overbygning på kursusforløbet Ungdom og meditativ praksis 1-4. Tilmelding er kun åben for tidligere deltagere på forløbet.

Vi fortsætter undervisningen, der bygger videre på de fire første kurser, og inviterer dermed til yderligere fordybelse.
På kurset vil der blive givet konkrete instruktioner og vejledning i at have en daglig meditativ praksis, som vil omfatte pentagrammet, indre øvelser, neutral iagttagelse, hjertets åbenhed, stilhed og dobbeltrettet bevidsthedstræning.
Som redskaber i processen vil vi arbejde med den fysiske og energetiske krop, yoga og dans, afbalancering og afspænding, nattens drømme, og evnen til at kunne møde og acceptere sig selv.

Undervisningen varetages hovedsageligt af Helen og Erik.
Maria og Gull-Maja vil være medundervisere.
Jes Bertelsen vil i løbet af hvert delkursus undervise ca. 1½ time, hvor han fortsætter introduktionen af en fordybet meditativ og spirituel praksis.

I månederne mellem de enkelte kurser indgår arbejde med øvelser og meditation både alene og i træningsgrupper, som man selv står for.
Tilmeldingen gælder for begge kurser: 10.-12. november 2023 og 2.-4. februar 2024.

  • Pris:
    DKK 5.400 / Studiepris: DKK 3.600
  • Forplejningspris:
    DKK 900
  • Dato:
    10/11/2023 kl. 10:00 - 12/11/2023 kl. 16:15
  • Undervisere:
    Jes Bertelsen, Erik Elnegaard, Helen Gamborg, Gull-Maja la Cour, Maria Rose Dybvad
  • Kursussted:
    Store sal, Vækstcenteret
  • Dato:
    02/02/2024 kl. 10:00 - 04/02/2024 kl. 16:15
  • Kursussted:
    Store sal, Vækstcenteret
  • Undervisere:
    Helen Gamborg, Erik Elnegaard, Gull-Maja la Cour, Maria Rose Dybvad, Jes Bertelsen

Undervisere:

Jes Bertelsen
Dr. phil. fra Århus Universitet 1974.
Stifter og leder af Vækstcenteret siden 1982.
Forfatter til en lang række bøger om dybdepsykologi, bevidsthedstræning og spirituel praksis.
Underviser på Vækstcenteret og på retreatstedet ved Limfjorden.
Erik Elnegaard
Privatpraktiserende psykolog, cand. psych., autoriseret, specialist i psykoterapi og supervision.
Arbejder med kropsorienteret terapi og supervision, træningsgrupper og kursusvirksomhed.
I træning hos Jes Bertelsen siden 1982, fastboende på Vækstcenteret fra 1986.
Helen Gamborg
Uddannet fysioterapeut 1975.
Forfatter af Det usynlige i Helbredelse.
Har arbejdet med selvudvikling og meditation siden 1971.
Modtaget undervisning af Bob Moore fra 1980 – 2000.
Modtaget undervisning af Jes Bertelsen siden 1994.
Bosat på Vækstcenteret i Nørre Snede siden 1997.
Gull-Maja la Cour
Psykolog og underviser i meditation, indre bæredygtighed og yoga på stilhedsretreats, kurser og forløb.
Certificeret yogalærer og uddannet MBSR-lærer (Mindfulness baseret stress reduktion) fra Aarhus Universitet.
I træning hos Jes Bertelsen siden 1999 og bor på Vækstcenteret.
Maria Rose Dybvad
Underviser i dans, meditative praktikker og indre polaritet.
Uddannet afspændingspædagog samt certificeret danse- og yogalærer.

Har modtaget praksisvejledning af Jes Bertelsen siden 2006 og været i træning hos Neel Fasting siden 2009.
Fastboende på Vækstcenteret.
 

Kurv ( 0 )

Luk
  • Subtotal
    0,00 kr.