Stilhedsretreat på Vækstcenteret

Dette femdages retreat er en invitation til fordybelse af den meditative praksis.

Hjertet i fordybelsesprocessen er retreatrytmen, omhu med den meditative praksis og den stadige lytten ind i stilhedens rum. Sammen skaber vi plads for det som naturligt viser sig, når vi sætter tempoet ned. Afspænding, enkelhed og nærvær inviteres ind i processen.

Retreatet henvender sig til mennesker, der underviser i mindfulness, eller blot er interesserede i at fordybe og nuancere deres egen meditationspraksis. Det er en forudsætning for deltagelse at man har en regelmæssig praksis.

Det meste af tiden vil foregå i stilhed med en vekslen mellem siddende og gående meditation. Der vil være perioder med mindful yoga, bevægelse og guidede meditationer. Som støtte til processen vil der hen over dagene være mulighed for én – eller flere – individuelle samtaler med underviserne.

Dagligt vil der være meditative instruktioner – vejledninger i at fordybe og stabilisere nærværet. Denne dybere forankring giver mulighed for at åbne hjertets iboende kapacitet for venlighed, tolerance og medfølelse. Kvaliteter der også kan bidrage til egenomsorg og bedre mental sundhed – hjælpsomme elementer i den autentiske formidling af mindfulness og meditation.
Undervisningen sker med inspiration fra Vækstcenterpædagogikken samt forskellige kontemplative traditioner, som er relevante for det meditative arbejde – herunder buddhisme og hjertebønsmystik.

På grund af det intensive dagsprogram med mange timers meditation hver dag, beder vi deltagerne om at booke overnatning i Nørre Snede eller tæt på Nørre Snede. Find en liste over forslag til indkvartering her: https://vaekstcenteret.dk/logi/

Mad: 1250 kr. (Inkluderer the, frugt, frokost og aftensmad). Alle måltider er vegetariske. Alle deltagere vil i løbet af dagene få tildelt nogle få praktiske tjanser i forbindelse med måltiderne. Medbring venligst din egen morgenmad, da dette ikke er inkluderet. Der vil være the, komælk og plantemælk samt frugt som supplement til det du selv medbringer til din morgenmad.

Der optages max 30 personer på dette retreat. Medbring venligst din egen meditationspude.

Dette retreat er godkendt i forbindelse med MBSR-uddannelsen ved Dansk Center for Mindfulness. Undervisningen vil foregå på dansk.

Dagsprogram for stilhedsretreat på Vækstcenteret

Søndag den 7. januar
19.30 Velkommen og aftensession

Mandag den 8. januar – torsdag den 11. januar
07:00 Morgenpraksis og kropsarbejde
08:30 Morgenmad + tjanser
09:30 Formiddagspraksis og meditative anvisninger
12:00 Frokost + tjanser
15:00 Eftermiddagspraksis
16.00 Tepause
16:30 Perspektiver på praksis
18:30 Middag + tjanser
20.00 Aftensession
21.30 Godnat

Fredag den 12. januar
07:00 Morgenpraksis og kropsarbejde
08:30 Morgenmad
09:30 Formiddagspraksis og afrunding
12:30-14:00 Frokost og tjanser

Vigtigt vedrørende fremmøde: Deltagerne bedes deltage i samtlige sessioner.

Tilmelding

Du skal være logget ind på din brugerkonto for at kunne tilmelde dig dette kursus. Hvis du ikke har en brugerkonto på siden endnu, kan du oprette en gratis.

  • Pris:
    DKK 4.500 / Studiepris: DKK 3.000
  • Forplejningspris:
    DKK 1.250
  • Dato:
    07/01/2024 kl. 19:30 - 12/01/2024 kl. 13:00
  • Undervisere:
    Michael Stubberup, Jacob Piet
  • Kursussted:
    Solbakkevej 15, Vækstcenteret

Undervisere:

Michael Stubberup
Cand.mag., forfatter og uddannelsesleder Stifter af SYNerGAIA Rehabilitering. Medlem af flere bestyrelser.
Fra 1997 en del af ledelsen af Vækstcenteret.

I træning hos Jes Bertelsen siden 1981 og fastboende på Vækstcenteret siden 1984.
Jacob Piet
Psykolog, ph.d. i mindfulness
Certificeret til at varetage undervisning og uddannelse i MBSR gennem omfattende træning af Jon Kabat-Zinn og Saki Santorelli. Ansat ved Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet, siden 2013.

Er fastboende på Vækstcenteret og har modtaget praksisvejledning af Jes Bertelsen siden 2005.
 

Kurv ( 0 )

Luk
  • Subtotal
    0,00 kr.