Meditationens brændstof

Brændstoffet til meditativ fordybelse er i høj grad indeholdt i det umiddelbare og altid forhåndenværende: kroppens holdning og spændingsmønstre, energetiske balancer og ubalancer, emotionelle reaktioner og vaner, nattens drømme, tankemønstre og forestillinger.

Energikilderne bag disse udtryk i hverdagslivet udspringer af de mest skelsættende livserfaringer og personlighedens særkender – både positive og negative: medfødte kvaliteter og talenter, karaktertræk og -forsvar, dunkle traumestrukturer, eksistentielle nøglebegivenheder og helt særlige åbnende højdepunkter.

I dette forløb er det hensigten at bevæge og – måske i momenter – endda at frisætte ressourcer fra disse betydningsfulde energikilder. Vi vil arbejde med forholdet mellem den ydre virkelighed og den indre verden, og med dynamikken mellem eksistensens understrømme og de spirituelle overtoner. På den måde vil vi søge at åbne et større rum – opad og nedad, udad og indad – i den meditative praksis og hjertebevidstheden.

Mere konkret vil vi tage afsæt i en vifte af centrale øvelser, praktikker og indstillinger fra den omfattende vækstcenterpædagogik opbygget gennem mange år: kontakt til spirituelle perspektiver, kropskontakt og energiarbejde, serier af indre øvelser, psykologisk afbalancering og selverkendelse, helhedens mandalapraksis – og fordybet meditation.

Forløbet danner således ramme om en fortløbende proces for de, der ønsker tid og rum til fordybelse og forfinelse af en praksis, der hviler i kernen af Vækstcenterets træningsvej.

Gruppen har begrænset deltagerantal med god plads til individuel kontakt og udveksling.

Tilmelding

Du skal være logget ind på din brugerkonto for at kunne tilmelde dig dette kursus. Hvis du ikke har en brugerkonto på siden endnu, kan du oprette en gratis.

  • Pris:
    DKK 8.100 / Studiepris: DKK 5.400
  • Forplejningspris:
    DKK 1.350
  • Dato:
    08/03/2024 kl. 10:00 - 10/03/2024 kl. 16:15
  • Underviser:
    Erik Elnegaard
  • Kursussted:
    Gule sal, Vækstcenteret
  • Dato:
    16/08/2024 kl. 10:00 - 18/08/2024 kl. 16:15
  • Kursussted:
    Gule sal, Vækstcenteret
  • Underviser:
    Erik Elnegaard
  • Dato:
    21/02/2025 kl. 10:00 - 23/02/2025 kl. 16:15
  • Kursussted:
    Gule sal, Vækstcenteret
  • Underviser:
    Erik Elnegaard

Underviser:

Erik Elnegaard
Privatpraktiserende psykolog, cand. psych., autoriseret, specialist i psykoterapi og supervision.
Arbejder med kropsorienteret terapi og supervision, træningsgrupper og kursusvirksomhed.

I træning hos Jes Bertelsen siden 1982, fastboende på Vækstcenteret fra 1986.
 

Kurv ( 0 )

Luk
  • Subtotal
    0,00 kr.