Meditation bliver en livskunst, når praksis hjælper os med at se mere klart og lytte til hjertet. Det giver mulighed for at leve i bedre overensstemmelse med vores dybeste værdier.
Med hinandens følgeskab gennem dette årsforløb vil vi med meditativ træning, kropsarbejde, hjertekontakt, stilhed, dialog og undervisning skabe grobund for dybere væren samt mulighed for indsigt.
Vi vil kultivere kvaliteter som klarhed, åbenhed, mod og mildhed, der er essentielle ressourcer i den meditative fordybelse – såvel som i det daglige liv. Der vil blive inddraget øvelser, som kaster lys over det mere mørke og vanskelige stof, der ofte skygger for den meditative fordybelse og den personlige vækst.
Med støtte fra hinanden vil vi arbejde med at skabe gunstige forudsætninger for en udviklingsproces. Hver dag vil der være perioder med fordybelse og stilhed samt kontemplative udvekslinger (inquiry) i par og mindre grupper. Der vil også være plads til spørgsmål og dialog.
Mellem de enkelte kursusgange mødes vi online og deler erfaringer med at integrere centrale temaer og meditative anvisninger i hverdagen. Alt sammen med henblik på at gøre meditation til en livskunst.
Dette forløb henvender sig primært til personer, der tidligere har deltaget på underviserens kurser, forløb og retreats. Hvis du ikke har mødt underviseren, bedes du vedhæfte en halv A4-side med beskrivelse af din baggrund og motivation for at deltage.
Undervisningstidspunkter:
Torsdag: kl. 19.30-21.30
Fredag: kl. 9-13 samt kl. 16-19 samt 20:30-21:30
Lørdag: kl. 9-13 samt kl. 16-19 samt 20:30-21:30
Søndag: kl. 9-13
-
Pris:DKK 9.450 / Studiepris: DKK 6.300
-
Forplejningspris:DKK 1.200
-
Dato:29/08/2024 kl. 19:30 - 01/09/2024 kl. 14:00
-
Underviser:Jacob Piet
-
Kursussted:Gule sal, Vækstcenteret
-
Dato:27/11/2024 kl. 19:00 - 27/11/2024 kl. 21:30
-
Kursussted:Online undervisning
-
Underviser:Jacob Piet
-
Dato:27/02/2025 kl. 19:30 - 02/03/2025 kl. 14:00
-
Kursussted:Gule sal, Vækstcenteret
-
Underviser:Jacob Piet
-
Dato:02/07/2025 kl. 19:00 - 02/07/2025 kl. 21:30
-
Kursussted:Online undervisning
-
Underviser:Jacob Piet
-
Dato:28/08/2025 kl. 19:30 - 31/08/2025 kl. 14:00
-
Kursussted:Gule sal, Vækstcenteret
-
Underviser:Jacob Piet
Underviser:
Certificeret til at varetage undervisning og uddannelse i MBSR gennem træning af Jon Kabat-Zinn og Saki Santorelli. Ansat ved Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet, siden 2013.
Er fastboende på Vækstcenteret og har modtaget praksisvejledning af Jes Bertelsen siden 2005.