Dette forløb, der har været i gang i flere år, fortsætter i april henholdsvis oktober 2023. Forløbet er åbent for alle, der deltog i sidste kursus september 2022, og for dem, som tidligere har været en del af gruppen.
En meditativ praksis kan – i en udfordret verden – være dét integrerende centrum, der er brug for i et bæredygtigt moderne liv, hvor så mange aspekter skal tilgodeses:
Hverdagsliv, arbejde, socialitet, personlig udfoldelse, terapeutiske udfordringer, eksistentielle temaer – og et globalt perspektiv.
I dette forløb arbejder vi med at få alle disse aspekter til at hænge sammen i en tilfredsstillende og meningsgivende helhed.
Vægten ligger på instruktion i meditativ træning i sammenhæng med psykologisk afbalancering og kropslig forankring. En sådan integreret meditation muliggør en bredt funderet dybere kontakt med én selv, stræk af stilhed, og udvidelse til større rum og klarhed i bevidstheden.
Med åben sårbarhed i hjertet kan man herfra bevæge sig i retning af det fællesmenneskelige, opdage forbundetheden med omgivelserne og derfra give af sit overskud til fællesskabet.
Kursusrækken er et tilbud til mennesker, der, over tid og i en gennemgående gruppe, vil forankre og fordybe sig i den brede vifte af praktikker, som er opbygget på Vækstcenteret gennem mere end 35 år.
-
Pris:DKK 5.400 / Studiepris: DKK 3.600
-
Forplejningspris:DKK 800
-
Dato:14/04/2023 kl. 10:00 - 16/04/2023 kl. 16:15
-
Underviser:Erik Elnegaard
-
Kursussted:Gule sal, Vækstcenteret
-
Dato:06/10/2023 kl. 10:00 - 08/10/2023 kl. 16:15
-
Kursussted:Gule sal, Vækstcenteret
-
Underviser:Erik Elnegaard