Krop, drømme og fordybelse

Kurset er inspiration til bevidstgørelse af kropslige, energetiske, psykologiske og eksistentielle dimensioner. Og lige så vigtigt, sammenhænge herfra til det levede liv.

Vi vil arbejde med fordybelse der befordrer integration af personsystemets forskellige niveauer. Det er en proces, der potentielt bevæger sig i retning af balance og helhed.

Kurset forløber i en vekslen mellem stillesiddende meditative øvelser, dybdeafspænding og bevægelse i form af dans, enkle yoga- og qi gong øvelser.

Også drømmearbejde vil indgå på kurset. Via drømmene peger en ubevidst intelligens i vores indre, igen og igen, i retning af ubrugte ressourcer og oversete problemområder. Et galleri af indre billeder og symboler med tilhørende stemninger, holdninger og følelser informerer løbende vores hverdagsbevidsthed. Oftest i symbolsk form, men til tider også meget direkte og konkret, præsenterer drømmene os for indre psykiske landskaber, som vi kan have glæde og gavn af at afkode.

Du deltager lige godt på kurset om du husker mange eller ingen drømme.

Baggrunden for kurset er Vækstcenterpædagogikken hvor bl.a. pentagrammet vil indgå som inspiration. Det er en samling praktiske og anvendelige metoder som repræsenterer fem veje til fordybelse i retning af integration, balance og helhed. Kurset trækker også på inspiration fra Ole Vedfelts kybernetiske psykologi, hvor bevidsthed og ubevidsthed ses som et hensigtsmæssigt og komplekst netværk med mange niveauer. De overordnede psykiske niveauer er skjult under den normale og jo ofte travle hverdagsbevidstheds overflade. Metoderne fra den kybernetisk psykologi anviser veje til at kontakte den ubevidste intelligens og dermed muligheden for at lade sig berige heraf.

Kurset er for alle med interesse i personlig udvikling, indre øvelser og sammenhænge herfra til det levede liv. Medbring siddegrej. Det er også muligt at sidde på stol.

  • Pris:
    DKK 2.550 / Studiepris: DKK 1.600
  • Forplejningspris:
    DKK 400
  • Dato:
    25/11/2022 kl. 16:15 - 27/11/2022 kl.
  • Underviser:
    Torben Hansen
  • Kursussted:
    Gule sal, Vækstcenteret

Underviser:

Torben Hansen
Uddannelsesleder, underviser og supervisor på Vedfelt Instituttet. Psykoterapeutisk praksis i Nørre Snede. Godkendt at Dansk Psykoterapeut Forening. Desuden mindfulnessinstruktør/meditationsformidler uddannet fra Skolen for Anvendt Meditation samt qi gong instruktør.

Har modtaget undervisning af Jes Bertelsen siden 1995.

Kurv ( 0 )

Luk
  • Subtotal
    0,00 DKK