Kolbetræf på Vækstcenteret

Dette kursus er hovedsageligt for dem, der har deltaget i kolbegrupperne hos underviseren. Alle ansøgere, der har deltaget i disse grupper, vil blive optaget. Har du været med på retreat hos underviseren i anden sammenhæng, har du mulighed for at søge om optagelse. I begrænset omfang vil andre kvalificerede praktiserende ligeledes kunne sende en ansøgning (højst en halv A4-side).

I flere år har vi i kolbegrupperne arbejdet intenst med praksis. Der er sket en opbygning både i hjerterummet og praksisrummet. Vi vil på dette kursus arbejde videre med begge dele. Da der muligvis kommer en del flere deltagere, end vi er vandt til fra kolbegrupperne, vil der ikke blive plads til praksisudvekslinger for alle.

Rammen for disse dage vil være den sædvanlige retreat-rytme:
Vi begynder kl. 6:30 med den første fælles sidning (bortset fra den første dag, hvor vi begynder kl. 9), efterfulgt af kropsarbejde.
Undervisning kl. 9-13 samt kl. 16:30-18:30.
Stilhed om eftermiddagen.
Om aftenen: dans og fælles sidning.
Den sidste dag slutter vi kl. 14:30 efter frokost og køkkentjanser.

Der er mulighed for at gruppen mødes én gang om året de næste tre år. Deltagerne vil kunne søge om deltagelse på de retreats, underviseren afholder på Louns.

  • Pris:
    DKK 3.400 / Studiepris: DKK 2.200
  • Forplejningspris:
    DKK 430
  • Dato:
    24/03/2022 kl. 09:00 - 27/03/2022 kl. 14:30
  • Underviser:
    Karsten Frederiksen

Underviser:

Karsten Frederiksen
Arbejdet som psykolog (cand.psych.) siden 1984.

Modtaget undervisning af Bob Moore i perioden 1989-1999. Modtaget undervisning af Jes Bertelsen siden 1983. Har siddet mange år i lange retreats – senest et 3 års retreat superviseret af Jes Bertelsen.

Kurv ( 0 )

Luk
  • Subtotal
    0,00 DKK