HØSTOPHOLD FOR UNGE

Vækstcenteret vil endnu engang invitere til fire dages Høstophold for unge.

Fire dage med blød sensommernydelse og langsomhed.

Fokus vil være på samvær, udveksling med hinanden og de fastboende, det daglige praktiske arbejde og fællesskabet omkring maden.

Høstopholdet er altså ikke et kursus med undervisning. Det er et defineret ophold på Vækstcenteret med god tid og plads til spontanitet og leg. Som klangbund bag opholdet ligger Vækstcenterets faste praksisrytme og centerlivets dagligdag. Vi inviterer til at deltage i begge dele.

Du kan søge hvis du er mellem 18 og 35, og har modtaget undervisning på Vækstcenteret.

Du kan også søge selvom du ikke har været på Vækstcenteret før, men så skal du følges med en som har modtaget undervisning.

Send os nogle linjer om, hvorfor du gerne vil deltage.

Hvis du ikke har været på Vækstcenteret før, så skriv kort om dine erfaringer med meditation, yoga eller lignende.

Vi mødes første gang klokken 15 søndag 8. august 2021, og vi slutter onsdag 11. august kl. 15 efter fælles rengøring og videregivelse.

Tovholdere: Jeanette Ishi Lehn, Lars Dammark, Maria Rose Dybvad.

Du skal selv sørge for overnatning i forbindelse med opholdet. Der er flere der lejer værelser ud i byen; mere information om dette ved optagelse.

Pris: 0 kr.
Forplejning: 600 kr. (frokost og aftensmad)

  • Pris:
    DKK 600
  • Dato:
    08/08/2021 kl. 15:00 - 11/08/2021 kl. 15:00
  • Kursussted:
    Solbakkevej 15, Vækstcenteret

Kurv ( 0 )

Luk
  • Subtotal
    0,00 DKK