Hjerterum og åbent nærvær

– videregående træning i mindfulness og meditation

På dette tre-dages kursus vil vi sammen skabe plads for udforskning og fordybelse af det meditative nærvær. Vi vil arbejde med kontakt til hjertet samt veje til dybere afspænding – både kropsligt og mentalt.

Med mod og mildhed kan vi nærme os helheden i den menneskelige eksistens – både det lyse og lette samt det mørke og tunge. Det er en proces, hvor vi kommer mere fuldt og helt til stede i os selv.

Meditation fordyber sig naturligt når hjerterum og åbent nærvær giver plads for det som er og viser sig. Fra den kvalitet af væren kan iboende ressourcer som klarhed, mildhed, tålmodighed og glæde få mulighed for at gro og blomstre i det eksistentielle liv.

Undervisningen foregår i vekselvirkning mellem meditation, yoga, hjertepraksis, oplæg og dialog. Der vil hver dag være perioder med praksis i stilhed. Hver aften afrunder vi dagen med blid yoga og stilhed.

Undervisningstidspunkter:

Torsdag:    kl. 19.30-21.30

Fredag:      kl. 9-13 samt kl. 16-19 samt 20.30-21.30

Lørdag:     kl. 9-13 samt kl. 16-19 samt 20.30-21.30

Søndag:     kl. 9-13 samt 15:00-16:30

  • Pris:
    DKK 3.150 / Studiepris: DKK 2.075
  • Forplejningspris:
    DKK 400
  • Dato:
    14/09/2023 kl. 19:30 - 17/09/2023 kl. 16:30
  • Underviser:
    Jacob Piet
  • Kursussted:
    Gule sal, Vækstcenteret

Underviser:

Jacob Piet
Psykolog, ph.d. i mindfulness
Certificeret til at varetage undervisning og uddannelse i MBSR gennem omfattende træning af Jon Kabat-Zinn og Saki Santorelli. Ansat ved Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet, siden 2013.

Er fastboende på Vækstcenteret og har modtaget praksisvejledning af Jes Bertelsen siden 2005.
 

Kurv ( 0 )

Luk
  • Subtotal
    0,00 kr.