Hjertepraksis – 5 dages retreat
(På Louns i juni · Hanneli)
Det kræver mod at åbne indad.
Mod stilhed, de dybere hjertefølelser og en mere direkte kontakt med kroppen.
I hjertepraksis nærmer samhørighedsfølelsen og bevidsthedsklarheden sig hinanden og viser sig med tiden at være uadskillelige.
Selv om hjertets åbenhed kan føles sårbar, understøttes den af kontinuitet og vedholdenhed, af at vi igen og igen giver den plads og styrker dens forbindelse med kroppen. Når det sker, kan vores åbenhed mod verden få en indre styrke, så vi, også når livet udfordrer os, kan bevare kontakten til den naturlige medfølelse, vi alle er født med.
På dette retreat bevæger vi os indad gennem meditation, bevægelse, udveksling og stilhed. I en atmosfære af ikke-præstation og gensidig tillid.
For at finde ind til en dybere centrering og ro som basis for meditativ fordybelse, vil vi arbejde med hjertekroppen gennem nærværsyoga, fordybende stræk og mere dynamiske bevægelsesformer. Bevægelser der støtter kroppens afspænding og skaber et kropsligt rum, hvor praksis kan slå rødder og fordybes.
Ordet hjertekrop peger på, hvor betydningsfuldt det er for både bevidsthedens klarhed og hjertets åbenhed, at fordybelsesprocesser har kontakt til kroppen.
Stilhed og fordybelse
Der vil være længere stræk i stilhed for at nære den intensitet, stilheden bringer – en mulighed for fordybelse, hvile fra sprog og en finere kontakt til den indre rytme.
Praksisudvekslinger
Vi vil arbejde med at fordybe og nuancere den dobbeltrettede bevidsthedspraksis – en træning i at balancere opmærksomheden, så den samtidig rummer kontakt både indad og udad, hvor bevidsthedsklarheden og hjertets medfølelse gradvist integreres.
Gennem samtale og kontakt omkring praksis vil vi undersøge, hvordan vi kan udtrykke og fordybe forbindelsen til den enkeltes indre erfaring.
Forudsætninger
Praktiserende, som tidligere har modtaget undervisning af Hanneli, vil blive prioriteret.
Andre ansøgere er meget velkomne og bedes sende et par linjer om deres baggrund og erfaring med retreat.
Praktisk
Prisen for retreatet er inklusive kost (aftensmad og frokost) samt logi.
Man medbringer og sørger selv for morgenmad.
Ankomst tirsdag den 9. juni fra kl. 16.
Der er mulighed for at deltage i vespermeditationen i Blå Sal kl. 17.30.
Kl. 19 serveres en let aftensmad i Langhuset.
10/06/2025 kl. 09:00 – 14/06/2026 kl. 16:00
Tilmelding
Du skal være logget ind på din brugerkonto for at kunne tilmelde dig dette kursus. Hvis du ikke har en brugerkonto på siden endnu, kan du oprette en gratis.
-
Pris:DKK 7.200 / Studiepris: DKK 5.500
-
Dato:10/06/2026 kl. 09:00 - 14/06/2026 kl. 15:00
-
Underviser:Hanneli Ågotsdatter
-
Kursussted:Retreatstedet ved Limfjorden