Hjertebøn og sårbarhedens alkymi 

Bøn er en praksis, der bruges i alle spirituelle traditioner. 

Det er en henvendthed om hjælp fra  eller kontakt til – noget højere, der repræsenterer helheden eller det transcendente – og i sidste instans ens eget højere. 

Bøn
Og tilknytning.
Længslen efter at høre til
Sam hørig
Smelte
Smerten 

Hjertebøn, femkanten og vagus
Hjertebønstraditionen hviler på den grundantagelse, at vi er adskilt fra gud – og at det samtidigt er muligt at finde tilbage til kontakten med det højere.
Helingen af adskillelsen – theosis eller guddommeliggørelsen – starter med erkendelsen af denne dybeste sårbarhed
denne eksistentielle revne i tilknytningen 

På kurset vil vi tage afsæt i det autonome nervesystems hjertemandala
gennem femkantens ikke-tillærte kompetencer 

Invitere kroppens, åndedrættets, hjertets, bevidsthedens og kreativitetens sprogløse markører
Og videre arbejde med den sociale vagusnerves betydning for tillidens forankring i hjertet – grundlag for regulering af uro, udfoldelse og leg. 

Sårbarhed og revnen i tilknytningen
Markør for helheden
Bøn og sårbarhed spejler
Hin anden 

Det fysiske hjerte
Og egenomsorg
Sårbar, sart, nænsom 

Hjertebønnens trin:
Ord der åbner
Forbindes med åndedræt
Og hjerterytme
Anker for tål mod
Og stille venten 

Hverdagens motiv
Kontakt og medansvar
Videregivelse og mening
Den vedvarende bøn 

Underviser: