Forgængelighed og eksistentiel kreativitet – sårbarhed som ressource

De fleste af os lever livet på en base af forudsigelige vaner og faste rytmer i hverdagen som giver en oplevelse af tryghed, tillid og kontrol. 

Samtidig er verden præget af en stadig stigende usikkerhed: klimaændringer, krige, politisk uro og den deraf følgende polarisering. Noget af fundamentet synes at være i bevægelse. 

En grundtanke i de store spirituelle traditioner – i kristendom og buddhisme, men også i klassisk filosofi – er, at alt altid allerede er i bevægelse. Alt strømmer. Intet varer ved. Fødsel og vækst følges af forfald og død. Og fornyelse og udvikling er forbundet med – og betinget af – den samme forgængelighed.  

Vi møder denne cirkulære dynamik alle steder, i det små og i det store. I naturens årstider, i menneskelivet fra fødsel til død, i vores kroppe, og i vores sind. I grundkreativiteten. 

Skyer varsler regnvejr, og solen bryder frem igen. 

I kontemplative traditioner – og også i Vækstcenterpædagogikken – er arbejdet med den kreative spænding mellem livet og døden central og vigtig i den meditative fordybelse. 

Aktivt at forholde sig til livets ubestandighed – det ukontrollerbare i forgængelighed – kan åbne til en umiddelbar sårbarhed. En faktisk kontakt med eksistensens grundvilkår. 

At tage sit vilkår på sig vil kunne åbne til styrken i sårbarhed. 

På dette kursusforløb over to gange vil vi invitere og arbejde med spændingen mellem tillid forankret i hjertet og vores forhold til forgængelighed; i forhold til os selv, i relation til andre og til verden. 

Hvad er de dybe meningsbærende kvaliteter i livet? Hvor møder vi forgængelighed? Hvordan forholder vi os til den? Hvordan kan vi bevidstgøre forgængelighed i vores liv så den kan blive en kilde til inspiration, udvikling og fordybelse? 

Vi vil veksle mellem kropsarbejde, eksistentielle og meditative øvelser – og invitere til undersøgende fordybelse mellem kurserne. 

Undervisere: