Den vækkede eros mærkes i kroppen. I bioenergi og lyst, i emotioner, i hjertet og i sjælens længsel. Dens vinger åbner sig, den suser af sted. Brændstoffet til vingesuset ligger i driften mod at blive eet – med noget, med nogen – blive hel.
Verden omkring os er fyldt med aggression og smerte. Vores eget liv kan være fyldt med mørke. Alligevel vågner eros igen og igen selv i vanskelige tider og inviterer til åbenhed og helhed.
Tantra med eros er at lade eros flyve – og i et slip at åbne for, at den kan vende tilbage til et indre møde. Mellem udadrettet længselsfuld lyst og indadvendt rummende væren. Det giver mulighed for vibrerende liv. Det kan medføre strejf eller tilstande af livsfryd og nærvær i hengivelsen til livet, til andre mennesker, til kærligheden. Og give vitalitet i den meditative praksis sammen med et mere helt tilstedevær i en verden, som har brug for det.
Kurset omhandler ens individuelle proces med tantra, og er ikke et parkursus.
Forudsætning for deltagelse er, at man har et vist kendskab til tantra, at man har en regelmæssig øvelses- eller meditationspraksis og at man har kendskab til Jes Bertelsens introduktion af den dobbeltrettede bevidsthed fra Jes eller fra en af hans elever, der har bemyndigelsen til at undervise i den.
Send venligst en kort beskrivelse af forudsætninger ved tilmelding.
OBS Kurset er det næste i rækken af kurserne Tantra for enegængere. Man kan deltage i et enkelt kursus, eller følge kurserne gennem årene.
Tilmelding
Du skal være logget ind på din brugerkonto for at kunne tilmelde dig dette kursus. Hvis du ikke har en brugerkonto på siden endnu, kan du oprette en gratis.
-
Pris:DKK 3.150 / Studiepris: DKK 2.100
-
Forplejningspris:DKK 495
-
Dato:12/03/2026 kl. 19:30 - 15/03/2026 kl. 16:30
-
Undervisere:Neel Fasting, Maria Rose Dybvad
-
Kursussted:Solbakkevej 15, Vækstcenteret