Dette forløb over et år drejer sig om at intensivere og fordybe den meditative proces og om derfra at bygge bro ud mod andre og mod verden.
Individuel fordybelse kommer vi til at arbejde med gennem meditation, praksisudvekslinger og øvelser omkring kropsbevidsthed og yoga.
Bevægelsen udad drejer sig om at finde og forfine sit udtryk: At finde modet til at udtrykke dybere aspekter af sig selv overfor andre og at stå ved sin sårbarhed.
Dette område udforsker vi gennem kontakt- og dialogøvelser, skrivepraksis og mere dynamiske og legende, kreative øvelser.
Forløbet består af fire møder over et år: To kurser på Vækstcenteret, ét i januar og ét i slut august. Og to digitale møder på Zoom hvis formål først og fremmest er at støtte oplevelsen af at være en del af en fast gruppe.
Det er en forudsætning at deltagerne har en regelmæssig meditativ praksis, en interesse i kreativitet og fordybelse af deres relationer, og en intention om den meditative praksis bliver daglig.
Det vil, hvis deltagerne ønsker det, være muligt at forlænge forløbet med yderligere et år.
Første modul 19. – 22. januar 2023 (torsdag kl. 19:30 – søndag kl. 14:30). Et Zoommøde i slutningen af marts.
Andet modul 31. august til 3. september 2023 (torsdag kl. 19:30 – søndag kl. 14:30). Et afsluttende Zoommøde i oktober.
Der er desværre ikke flere pladser på forløbet
-
Pris:DKK 5.700 / Studiepris: DKK 3.600
-
Forplejningspris:DKK 800
-
Dato:19/01/2023 kl. 19:30 - 22/01/2023 kl. 14:15
-
Underviser:Peter Høeg
-
Kursussted:Gule sal, Vækstcenteret
-
Dato:31/08/2023 kl. 19:30 - 03/09/2023 kl. 14:30
-
Kursussted:Solbakkevej 15, Vækstcenteret
-
Underviser:Peter Høeg