At sanse og lytte indad i krop, sind og hjerte
Et forløb over to weekender
Den daglige indre praksis er på dette forløb udgangspunktet for
igen og igen at afspænde, blive stille, langsommere, lytte ind i sanser og sind
For at skabe balance, integrere og åbne imod helhed og samhørighed.
Vi vil sammen søge ind mod et rum af større nærvær.
Blive berørt og bevæget af både smerten og af glæden.
Blive mødt og næret i et fælles rum – af hinanden, af det enkle og anonyme.
Vi kommer til at arbejde med modet til at forandre perspektiv – at ændre sindets indstilling, måske bare en smule, er ofte det der skal til for at forandring kan indtræffe, slå rødder og gro.
Vi vil give god plads til:
– Fysisk bevægelse som, kombineret med åndedræt og bevidsthed, har mulighed for at bevæge sindets indstillinger og følelsestilstande.
– Arbejdet med/træningen i at møde både det rolige og det kaotiske sind og at løsne mønstre og vaner, hvad enten de er fastlåste eller er mere flydende.
– At lytte uden vurdering ind i både det udfordrende og i livets momenter af skønhed.
Vi vil i løbet af dagene veksle mellem stillesiddende meditation og bevægelsespraksis på mange forskellige måder – og vi vil udveksle og sætte ord på de temaer og indsigter der måtte dukke op undervejs.
-
Pris:DKK 5.400 / Studiepris: DKK 3.600
-
Forplejningspris:DKK 900
-
Dato:17/11/2023 kl. 10:00 - 19/11/2023 kl. 16:15
-
Underviser:Hannah Jakobsen
-
Kursussted:Gule sal, Vækstcenteret
-
Dato:01/03/2024 kl. 10:00 - 03/03/2024 kl. 16:15
-
Kursussted:Gule sal, Vækstcenteret
-
Underviser:Hannah Jakobsen