21-dages retreat ved Limfjorden

Dette retreat er for dem, der ønsker at gå dybere ind i en retreat- og praksisproces.

Ansøgere som i forvejen er i et undervisningsforløb hos Karsten, har fortrinsret. Øvrige ansøgere bedes skrive en kort begrundelse for ønsket om at deltage (højst ½ A4-side).

Det er en forudsætning for at deltage, at man har siddet mindst én periode (50 minutter) om dagen det sidste år. Endvidere skal man have siddet i mindst ét tidages retreat.

Der vil i løbet af retreatets 21 dage blive syv undervisningsdage (hvor undervisningen vil ligge fra klokken 9-13).

Undervisningen vil hovedsageligt dreje sig om dobbeltrettet bevidsthed og tage udgangspunkt i den enkeltes praksis, som den udfolder sig i løbet af de tre uger.

Undervisningsformen vil for det meste blive individuelle praksisudvekslinger i gruppen.

Vi vil arbejde på, at retreatet i det hele taget kommer til at foregå i en hjertelig og ligeværdig stemning. Dette vil blandt andet ske ved at gruppeprocessen samt de kollektive aspekter af praksis indgår i undervisningen.

Videre vil vi give drømmene opmærksomhed.

Det er en forudsætning for at deltage, at man er indstillet på kun at åbne for sin mobil og for adgang til internettet én time om ugen. En time som er beregnet til madindkøb og absolut nødvendige sociale kontakter.

De dage, hvor der ikke er undervisning, følger hver enkelt deltager sin egen retreatrytme. Med den forudsætning, at man sidder mindst fem perioder om dagen.

Det vil hver dag være én times praktisk arbejde (dog ikke på undervisningsdagene).

Deltagerne vil, cirka en måned før retreatets begyndelse, modtage en mail med flere praktiske informationer.

Alle deltagere får eneværelser (i enten Langhuset, på Overgård eller Landro).

Prisen er inklusiv undervisning, logi og forfriskninger på undervisningsdagene.

Man sørger selv for alle sine måltider.

  • Pris:
    DKK 11.375
  • Dato:
    16/09/2023 kl. 09:00 - 07/10/2023 kl. 15:00
  • Underviser:
    Karsten Frederiksen

Underviser:

Karsten Frederiksen
Arbejdet som psykolog (cand.psych.) siden 1984.

Modtaget undervisning af Bob Moore i perioden 1989-1999. Modtaget undervisning af Jes Bertelsen siden 1983. Har siddet mange år i lange retreats – senest et 3 års retreat superviseret af Jes Bertelsen.

Kurv ( 0 )

Luk
  • Subtotal
    0,00 kr.