Forenklet sagt kommer retreatet til at handle om:
Den du er og det der sker
– acceptér og praktisér.
Individuelle praksisudvekslinger vil blive den væsentligste undervisningsform på retreatet. Det betyder, at alle får mulighed for – i en udveksling – at få en personlig spejling på den måde, som praksis udfolder sig på under retreatet. Udvekslingerne foregår i gruppen.
Vi vil sammen forsøge at skabe en hjertelig, uambitiøs og ligeværdig stemning i gruppen.
Drømmearbejde, kropsarbejde og i mindre grad fysisk arbejde vil blive en del af programmet.
De syv af dagene vil der være undervisning. De tre dage vil være i stilhed – og ingen undervisning. Der vil maksimalt være 18 deltagere. Alle vil få eneværelser (ti på Overgaard og otte i Langhuset). Værelserne fordeles ved lodtrækning.
Retreatet er for dem, der i de kommende år ønsker at gå dybere ind i en praksis- og retreatproces.
Har du ikke før mødt underviseren, bedes du vedhæfte en fil med højst halv A4-side om dig selv og din praksis.
Ankomst 22. februar mellem kl. 16 og 17.
Alle sørger selv for egen morgenmad og frokost.
Prisen inkluderer undervisning, logi og aftensmad.
-
Pris:DKK 8.450
-
Dato:23/02/2021 kl. 09:00 - 04/03/2021 kl. 15:00
-
Underviser:Karsten Frederiksen
-
Kursussted:Retreatstedet ved Limfjorden