Som en tredje optakt til den streamede undervisning med Jes Bertelsen lørdag d. 13. april er her nok et uddrag fra Jes’ undervisning på Meditationsdagene, 2023.
Undervisningen handler om samtidigheden af hjertefølelser og vågenhed i praksis. Her betoner Jes det hensigtsmæssige i, i en atmosfære af åbenhed, gennem reel kontakt til hjertefølelser, at kontakte bevidstheden om, at man er vågen. Ikke som noget der er forskelligt fra hjertefølelserne – kærlighed, tillid, taknemmelighed og medfølelse – men i en samtidighed. Herfra kan praksis åbne dybere.