Vaekstcenteret_gaardsplads_sommer
GRUNDFORLØBET starter august 2026

EFTERUDDANNELSE i Vækstcenterets praksistradition

pædagogik · praktikker · livsform

Vækstcenteret er grundlagt på en vision om at bidrage til en frisat og udogmatisk spirituel praksis i vores tid.
Efter mere end 40 års arbejde, udvikling og meditation er vi nu klar til at tage et afgørende nyt skridt: at præsentere en egentlig efteruddannelse i Vækstcenters pædagogik, praktikker og livsform.

Uddannelsen sigter mod en grundig indføring og integration af dette både praktiske og idemæssige grundlag. Inviterer til en integreret udviklingsvej, hvor den indre træning og spirituelle fordybelse kan bringes i samklang med faglighed, relationer og engagement i en kompleks verden.

Vækstcenterets praksisvej er en syntese mellem undervisningen der er foregået gennem årene og så det levede eksistentielle fællesliv – den indre praksis i Store sal og den lavmælte daglige videregivelse i arbejdet med at holde stedet levende. Begge vandmærker i klosterarketypen – den vedvarende træning i indre og ydre bæredygtighed i praksis.

Senere i forløbet – på overbygningen - rettes fokus på udvikling og anvendelse af de specifikke underviserkompetencer og indstillinger, der er nødvendige for at kunne formidle Vækstcenterets tilgang til en helhedsorienteret menneskelig udvikling.

Den samlede efteruddannelse har en varighed på i alt 4 år bestående af et 2-årigt grundforløb samt en 2-årig overbygning.

Gundforløbet der starter i august 2026 – Introduktion til en livsform – tager afsæt i essensen af Vækstcenterets undervisning og erfaringer af den nære sammenhæng mellem individuel fordybelse og kontakt til verden.

Forløbets to år vil have retning mod at fordybe den personlige proces og at føre denne fordybelses kvaliteter ud i vores relationer og ud i vores syn på, og færden i, verden i det hele taget.

Overbygningen fokuserer på at udvikle de undervisningskompetencer og den praksisforståelse, som er nødvendig for at kunne formidle Vækstcenterets tilgang til meditation og menneskelig udvikling.

UDDANNELSENS STRUKTUR

Uddannelsen består af et toårigt grundforløb som kan tages særskilt. Og som kan give adgang til en toårig overbygning med mulighed for specialisering.

Grundforløbet består af seks fysiske firedages moduler og to femdages retreats.
I løbet af de to år vil deltagerne blive introduceret til, og få lejlighed til indgående at træne, centrale dele af hvad vi kalder Vækstcenterpædagogikken.
Som både drejer sig om personlig fordybelse og om at bringe denne fordybelses kvaliteter ud i verden.

Den toårige overbygning er tænkt til at give mulighed for videregående specialisering.

UDDANNELSENS FORMÅL OG INDHOLD

Uddannelsens formål er at samføre den individuelle spirituelle fordybelse med deltagernes faglige baggrund og virke ud i verden.

Vækstcenteret er grundlagt på en vision om at bidrage til en frisat og udogmatisk spirituel praksis i vores tid.

Uddannelsen sigter mod en grundig indføring og integration af dette både praktiske og idemæssige grundlag. Senere i forløbet rettes fokus på udvikling og anvendelse af de specifikke underviserkompetencer og indstillinger, der er nødvendige for at kunne formidle Vækstcenterets tilgang til en helhedsorienteret menneskelig udvikling.

Uddannelsens indhold
Mere konkret vil det toårige grundforløb handle om at integrere et højere perspektiv på den menneskelige helhed med den praktiske meditative træning og bevidsthedsmæssig indstilling i den enkeltes liv og virke i verden. Dette arbejde vil bl.a. omfatte følgende:

  • Grundøvelserne samt kontinuerte nærværsøvelser
  • Kropsarbejde og kontakt til bioenergien
  • Centrering, jordforbindelse og grounding
  • Afspænding og naturlighed
  • Kultivering af de bredere hjertefølelser (taknemmelighed, forbundenhed, kærlighed og medfølelse)
  • Bevidsthedsklarhed og niveauer af neutral iagttagelse.
  • Balance mellem intellekt, krop og hjerte
  • Balance i den menneskelige helhed (gennemgang af balancen i chakra-systemet).
  • Kontaktøvelser og udveksling
  • Arbejde med emotioner – herunder forstå, rumme, udtrykke og transformere
  • Skyggearbejde – kendskab til egne projektioner, reaktive tendenser og mentale mønstre, herunder opdage de bias der slører ens syn på selv og andre
  • Forbøn og videregivelse
  • Basale aspekter af sammenhængen mellem udadrettet kreativitet og meditativ fordybelse.

 

Den toårige overbygning fortsætter opmærksomheden på, og omsorgen for, den individuelle fordybelse og de fælles empatiske processer i gruppen af deltagere og ude i verden.
Dette fokus på sammenhængen mellem bevægelsen indad og udad føres i overbygningen videre i træning af formidling af nærvær og samhørighed.
Der er videre i overbygningen mulighed for en fokusering på et eller et par af de hovedspor som findes i Vækstcenterets pædagogik.

Disse hovedspor er eksempelvis:

  • Energi og healing
  • Tantra, kærlighedsliv og emotioner – holdning og praktik
  • Meditation og kreativitet
  • Krop, yoga og dans
  • Vækstcenterets tilgang til mindfulness/neutral iagttagelse
  • Fortsat individuel fordybelse af praksis

ANSØGNING TIL UDDANNELSEN

KOMPETENCER
Efteruddannelsens grundforløb retter sig mod tilegnelse og eksistentiel integration af Vækstcenterets pædagogik og praksistradition.

I overbygningen arbejder vi i forlængelse heraf specifikt med træning og udvikling af underviserens evnen til at formidle denne pædagogik og forskellige former for praksis videre til andre. Forankret i underviserens egen indre praksis – og med rod i en palet af øvelser, metoder og teknikker – handler det om at kunne etablere et nærværende og inspirerende læringsmiljø til gavn for andre.


OMFANG
Uddannelsens varighed
Forløbet består af otte moduler – seks af hver fire dages varighed samt to femdages retreatmoduler. De seks firedages moduler finder sted på Vækstcenteret i Nørre Snede, retreatmodulerne på Vækstcenteret og på retreatfaciliteter ved Limfjorden.


UNDERVISERE
Undervisningen det første år varetages hovedsagligt af Michael Stubberup og Jacob Piet. Det andet år hovedsagligt at Hanneli Ågotsdatter og Peter Høeg. Centerets øvrige faste undervisere, herunder Jes Bertelsen, vil gæste forløbet undervejs.

FOR HVEM
Forudsætninger

  • Det er en forudsætning at ansøgere har en regelmæssig meditativ praksis.
  • Det er en fordel at ansøgere har kendskab til Vækstcenteret og gerne har fulgt et eller flere kurser.
  • Det er ligeledes en fordel at ansøgere har en faglig baggrund – eventuelt er i gang med en uddannelse – som de ønsker at bringe i dialog med dette forløb.
  • Vi vil bede ansøgere om at sende os cirka en halv A4-side om deres motivation, deres faglige baggrund og deres praksis.

LÆGKLOSTERET · VÆKSTCENTERET

Vækstcenterets kalder sig selv et lægkloster.

Dermed peger vi på at vi er inspireret af de forskellige spirituelle traditioners erfaring for den måde hvorpå et kloster danner kollektiv ramme for hjertelighed, fordybelse og medansvar.

Samtidigt med at vi udforsker hvordan denne ramme kan frisættes og tilpasses livet i den moderne verden.

I dette forløb inviterer vi til at deltagerne oplever centerets fællesskab og tage del i denne udforskning.

Læs mere her >>

foto-collage-2

PRAKTISK INFORMATION

24 eksternatdage på Vækstcenteret i Nørre Snede
2x5 dage retreat-internat på Sol15 og Louns

DATOER ·  2026
Modul 1
27/08 kl. 10:00 – 30/08 kl. 14:00

Modul 2
03/12 kl. 10:00 – 06/12 kl. 14:00

DATOER ·  2027

Modul 3 ·  retreat
09/03 kl. 18:00 – 14/03 kl. 14:00 (retreat-internat på Sol15)

Modul 4
10/06 kl. 10:00 – 13/06 kl. 14:00

Modul 5
16/09 kl. 10:00 – 19/09 kl. 14:00

Modul 6 · retreat
30/11 kl. 18:00 – 05/12 kl. 14:00 (retreat-internat på Louns)

DATOER ·  2028

Modul 7
09/03 kl. 10:00 – 12/03 kl. 14:00

Modul 8
22/6 kl. 10:00 – 25/6 kl. 14:00

Der kan forekomme mindre ændringer.

 

PRIS
Deltagerpris for de to år: kr. 40.800 / Studiepris: kr. 27.200

34 dage (kr 1.200 pr kursusdag)

Alle beløb er i danske kroner.

KOST ·  LOGI ·  KURSUSSTEDER

  • Kursuslokaler for moduler og det første retreat er SOL15 på Solbakkevej 15 i Nørre Snede.
    Retreatet på andet år finder sted på Vækstcenterets retreatfaciliteter ved Limfjorden.
  • Måltiderne spises i Vækstcenterets Porthus.
  • Deltagerne sørger på modulerne på Vækstcenteret selv for logi.
    Se logimuligheder her >>
IMG_6849

UNDERVISERE

Hovedundervisere og ansvarlige for forløbet er alle del af den faste undervisergruppen på Vækstcenteret. Hertil involveres øvrige af Vækstcenterets undervisere.

Hanneli
HANNELI ÅGOTSDATTER

Cand.arch., psykoterapeut og underviser i meditation og nærværspraksis.

Michael 5b
MICHAEL STUBBERUP

Cand.mag., forfatter og uddannelsesleder Stifter af SYNerGAIA

Piet_2
JACOB PIET

Psykolog, ph.d. i mindfulness
Certificeret til at varetage undervisning og uddannelse i MBSR

Peter Høeg
PETER HØEG

Mag.art. i litteraturvidenskab.
Forfatter.

Kurv ( 0 )

Luk
  • Subtotal
    0,00 kr.