KURSUSPROGRAM forår 2024

Det er en glæde at kunne byde velkommen til forsatte og nye kurser og retreats på Vækstcenteret og ved Limfjorden.

Kurser og retreats afholdes af Vækstcenterets faste undervisere samt af vekslende gæstelærere – alle med mangeårig erfaring og træning bag sig. Ud fra centerets pædagogiske grundlag tegner kurserne tilsammen et program med mulighed for inspiration og træning på flere niveauer.

Vi kan med glæde fortælle at Jes Bertelsen fortsætter rækken af de streamede undervisninger – Veje mod det inderste 2024 – som er åbne for alle interesserede. Forårets streaming finder sted lørdag den 13. april og følges op af en efterårsstreaming lørdag den 9. november.

Noget særligt er det altid at kunne byde vores træningsgrupper for unge velkommen på Vækstcenteret. Det igangværende ungdomsforløb er nu gået ind i sit tredje år. Vi ser frem til at deltagerne igen indtager gårdspladsen og Store sal den anden februar.

Velkommen til Vækstcenteret!

 

KURSUSKALENDER med kurser og retreats >>

Da Vækstcenteret til tider modtager mange gæster og kursister, er det vores erfaring at man mest ubesværet finder logi hvis man har søgt det i god tid. Man kan finde forskellige muligheder under LOGI >>

Træningen på Vækstcenteret kan være intens. I undervisningen lægges der vægt på selvansvarlighed og på, at jordforbindelsen er i orden. Man skal være i rimelig god balance for at tilmelde sig et kursus, og som altid beder vi alle, som deltager i undervisningen, om selv at tage ansvaret for, hvad de måtte erfare.

Kurv ( 0 )

Luk
  • Subtotal
    0,00 kr.