Et femdages retreat på Vækstcenterets retreatsted på Louns
Vi rummer alle både himmel og jord – bevidsthedens åbenhed og hjertets følsomhed.
Dette retreat giver mulighed for at fordybe forbindelsen mellem de to og udforske samspillet mellem nærvær og hengivelse, mellem den dynamiske bevidsthed og det levende hjerte.
Meditationen er grundlaget for dagene og har fokus på en dobbeltrettede bevidsthed, der både lytter indad og udad mod det levende omkring os.
Vi udforsker hvilen i den stille, vågne opmærksomhed, samtidig med at hjertet åbnes i sansning, relation og liv. Der vil undervejs være mulighed for individuel vejledning i meditationspraksis, så fordybelsen kan finde støtte og retning.
Kroppen bliver vores forankring.
Gennem rolige, kropslige processer åbner vi for den naturlige strøm af liv og bruger kroppen som indgang til fordybelse, sansning og nærvær. Vi undersøger, hvordan hjertekontakten fordybes mod kærlighedens strøm.
Dagene vil også indeholde arketypiske opstillinger, hvor vi arbejder med de grundlæggende kvaliteter og modpoler, der viser sig i livet – lys og mørke, nærhed og afstand, styrke og hengivelse. Det ordløse får plads i det, vi undersøger sammen.
Retreatet foregår i de rolige omgivelser ved Louns, hvor naturen og stilheden støtter fordybelsen.
Hvis du ikke tidligere har deltaget i kurser med Jes Bertelsen eller Liv Dhanyo Thommesen, bedes du kort beskrive dine erfaringer med meditation og retreats ved tilmelding.
Prisen er inklusiv kost og logi.
Deltagerne medbringer selv morgenmad til alle fem dage.
Tilmelding
Du skal være logget ind på din brugerkonto for at kunne tilmelde dig dette kursus. Hvis du ikke har en brugerkonto på siden endnu, kan du oprette en gratis.
-
Pris:DKK 7.200 / Studiepris: DKK 5.500
-
Dato:19/06/2026 kl. 09:00 - 23/06/2026 kl. 15:00
-
Underviser:Liv Dhanyo Thommesen
-
Kursussted:Retreatstedet ved Limfjorden