Fem retreatdage

på Vækstcenteret

Disse fem retreatdage i Vækstcenterets atmosfære på Sol15 tilbyder en mulighed for at inderliggøre og fordybe erfaringer allerede gjort i meditation og på kurser på centeret. 

Retreatet drejer sig om at holde pause fra hverdagens vaner og byde større enkelhed velkommen. Om at give tid og rum til at komme til stede med kropslig afspænding og fylde i kontakt med de psykologiske og eksistentielle understrømme, der giver dybde og perspektiv.
Det handler om at give gode betingelser for øget nærvær, større klarhed og blødere hjerterum gennem fordybet meditation. 

 Hver dag indgår opmærksomhed på disse elementer:
• retreatmandalaen som definerende ramme
• kropsarbejde og integrerende indre øvelser
• fire – fem faste perioder á 50 minutter
• stræk af tavshed – og et døgn i stilhed
• fælles udveksling og individuel tilbagemelding
• fuld forplejningen som en jordforbindende, nærende og integreret del, vi selv varetager i fællesskab (råvarer, madplaner, køkkenhold, m.m. vil der være sørget for på forhånd) 

Forudsætningen for tilmelding er, at man har erfaring med Vækstcenterets pædagogik og træning gennem deltagelse på flere kurser, og at man har en regelmæssig siddende praksis.
Deltagere på forløbet Meditationens brændstof og tilsvarende tidligere forløb er prioriterede.
En anden forudsætning er, at man under retreatet har logi i Nørre Snede. 

Man kan med fordel forberede retreatet ved at have læst RETREAT – erfaringer, anvisninger, manual – en udgivelse fra Indblikbøger (pris: 100 kr.). 

Vi mødes tirsdag 15. september kl. 19:00 på Sol15 til en introduktion. Dagene begynder derefter kl. 7:00 om morgenen med fælles kropsarbejde, og slutter med sidste meditation kl. 21:30. Sidste dag søndag 20. september afsluttes senest kl. 15:00 – efter frokost, fælles oprydning og let rengøring. 

I forbindelse med tilmelding bedes du venligst vedhæfte en kort beskrivelse af din baggrund og motivation for deltagelse (max. en halv A4-side). 

Begrænset deltagerantal. 

Tilmelding

Du skal være logget ind på din brugerkonto for at kunne tilmelde dig dette kursus. Hvis du ikke har en brugerkonto på siden endnu, kan du oprette en gratis.

  • Pris:
    DKK 5.000 / Studiepris: DKK 3.300
  • Forplejningspris:
    DKK 1.200
  • Dato:
    15/09/2026 kl. 19:00 - 20/09/2026 kl. 15:00
  • Underviser:
    Erik Elnegaard
  • Kursussted:
    Solbakkevej 15, Vækstcenteret

Underviser:

Erik Elnegaard
Privatpraktiserende psykolog, cand. psych., autoriseret, specialist i psykoterapi og supervision.

Arbejder med kropsorienteret terapi og supervision, træningsgrupper og kursusvirksomhed.

I træning hos Jes Bertelsen siden 1982, fastboende på Vækstcenteret fra 1986.
 

Kurv ( 0 )

Luk
  • Subtotal
    0,00 kr.