Hjertepraksis – 7 dages retreat

Vi er født med hjertet, kroppen og bevidstheden som en naturlig helhed.
Dette retreat tager udgangspunkt i denne medfødte sammenhæng, et fundament som kan støtte os i at leve mere forbundet og vågent.

I hjertepraksis nærmer samhørighedsfølelserne og bevidsthedsklarheden sig hinanden og viser sig med tiden at være uadskillelige.
En sådan fordybelse kan styrke den tillid og venlighed, som verden i stigende grad kalder på, og danne grobund for et bæredygtigt og meningsfuldt liv.

Retreatet fokuserer på den enkeltes fordybelse i praksis.
Vi vil arbejde med at uddybe og nuancere den dobbeltrettede bevidsthedspraksis og den videregående hjertepraksis. Der vil være god tid til udveksling og kontakt omkring praksis i Blå sal.

Stilhed og fordybelse
Under retreatet vil der være dage i stilhed, hvor vi sammen holder de faste meditationsrytmer. Fokus i disse perioder er på den individuelle fordybelse, med mulighed for samtaler og erfaringsudveksling i salen.

Forudsætninger
Retreatet henvender sig til deltagere, der allerede har erfaring med Hannelis undervisning på Louns og ønsker at fordybe praksis yderligere.
Andre interesserede henvises til Hjertepraksis – 5 dages retreat i juni.

Praktisk
Prisen for retreatet er inklusive kost (aftensmad alle dage samt frokost den første og sidste dag) og logi.
Man medbringer og sørger selv for morgenmad alle dage samt frokost de fem midterste dage.

Ankomst tirsdag den 6. oktober fra kl. 16.
Der er mulighed for at deltage i vespermeditationen i Blå Sal kl. 17.30.
Kl. 19 serveres en let aftensmad i Langhuset.

Tilmelding

Du skal være logget ind på din brugerkonto for at kunne tilmelde dig dette kursus. Hvis du ikke har en brugerkonto på siden endnu, kan du oprette en gratis.

  • Pris:
    DKK 9.650 / Studiepris: DKK 6.350
  • Dato:
    07/10/2026 kl. 09:00 - 13/10/2026 kl. 15:00
  • Underviser:
    Hanneli Ågotsdatter
  • Kursussted:
    Retreatstedet ved Limfjorden

Underviser:

Hanneli Ågotsdatter
Cand.arch., psykoterapeut og underviser i meditation og nærværspraksis.
Stifter af formidlingsplatformen kontemplation.dk.
Hanneli bor på Vækstcenteret og modtager praksisvejledning af Jes Bertelsen.
 

Kurv ( 0 )

Luk
  • Subtotal
    0,00 kr.